Juleafslutning

Der har været afholdt juleafslutning med den sjove tradition at spille med fjollebat. Der var tennisketcher, grydelåg, stegepande, madkasse, paletkniv og en emballage til flødeboller i spil, hvilket naturligvis gav nogle alternative spillestile. Paletkniven gav flest udfordringer samtidig med, at den gav det bedste svip.

Ligeledes var der flødebolleturnering, hvor en flødebolle skulle placeres på hjørnet af bordet og herefter skydes ned.

Hos nybegynderne vandt den blot 7 årige Jacob Jørgensen.

Hos de let øvede blev vinderen Malthe Aagren.

Hos eliteholdet stod finalen imellem Andreas B. Bendtsen og den finale seedede forældre Henrik. Efter en historisk lang finale, hvor reglerne måtte udvides for at finde en vinder, trak Andreas det længste strå. Tredje gang blev lykkens gang for Andreas. Han startede med ”blot” at lave en krakelering af chokoladeovertrækket og efterfølgende et hul i flødebollen uden at den blev skudt helt ned. Men så kunne man jo også lige slikke den småklistrede bold. Som sagt blev tredje gang lykkens gang, hvor flødebollen måtte ned fra bordhjørnet og Andreas kunne kåres som vinder.

Vinder af flødebolle turneringen for holdspillere.

Vinder af flødebolle turneringen for holdspillere.