Resultater fra ØM for ungdom og veteran rækkerne

6 medlemmer deltog ved ØM i Tåstruphallerne den 16.-17. Januar 2016.

2 veteraner valgte at stille op til Østdanmarksmesterskaberne 2016. Allan Petersen som stillede op i rækken Veteran 60 C måtte se sig slået i alle sine kampe. 2 af kampene tabte han i 5 sæt. Det gav en slutplacering som nr. 4

Hans Andersen stillede op i Veteran 60 D. Efter 2 nederlag og 3 sejre sluttede han på en 2. plads og dermed en sølvmedalje. 😀 

I ungdomsrækkerne stillede 4 af vores medlemmer op. Anders Mulbjerg Pedersen stillede op i Drenge B og efter 2 sejre og 1 nederlag i indledende pulje gik han videre som 2’er fra puljen. Som topseedet i rækken var han oversidder i 1/8 finalen og dermed direkte videre til ¼ finalen. Her mødte han Felipe Materese fra Hillerød, som desværre vandt i 3 sæt. Dermed en delt 5. plads til Anders.

Anders søgte lidt genrejsning om søndagen i en stærkt besat Junior B række. I indledende pulje spillede Anders 4 kampe, hvoraf de 3 blev vundet. Det betød Anders gik videre som nr. 2 fra puljen. I kvartfinalen skulle han møde en stærkt spillende Laurits Jelsbak Thomsen fra TPHU, som var med til i sidste uge at tage 3. pladsen for næsen af Anders og Asger ved 2-mands holdstævnet i ØBTU. Men revanche blev det desværre ikke til. Efter 3 tætte sæt vand Laurits med 11/8, 11/7, 12/10. Således blev det samlet til 2 nederlag denne dag, men ingen skam, da netop modstanderne fra disse 2 kampe stod i finalen med Jonathan Andersen fra Ejby Btk som sejrherre. Det gav slutteligt en delt 5.-plads til Anders.

Bronze til Jeppe ved ØM 2016

 

Jeppe Hasselbalch stillede op i Drenge C. Med 4 puljer fra start var det et krav med minimum en 2. plads i puljen for at bevare muligheden for yderligere avancement til slutspillet. Efter 2 sejre og 1 nederlag gik han videre som 2’er fra puljen. I kvartfinalen mødte han Viktor Bonfils fra Furesø. En tæt kamp i 5 sæt med cifrene 13/11, 11/13, 7/11, 11/5, 11/7 og dermed var Jeppe videre til semifinalen. Modstanderen blev her Daniel Basco Jacobsen fra Gladsaxe. En kamp i 4 sæt med cifrene 11/13, 11/4, 6/11, 7/11 og dermed endestationen for Jeppe, men en velfortjent 3. plads og dermed bronzemedalje.

 

 

Nikolaj N. Dahl og Asger Lorenzen stillede begge op i Junior A rækken.

 Asger vandt i en 5-sætter over Rasmus Timm Rasmussen fra Amager med cifrene 11/9, 8/11, 11/0, 5/11, 12/10, men tabte til både Martin Buch Andersen og Magnus Kaas Thomsen i 3 sæt. Dermed ikke videre avancement til Asger i denne omgang.

Nikolaj skulle se, om han kunne finde spillelysten igen efter at have manglet motivationen på det seneste og han viste, at han kan være med endnu. Han vandt over Jonas Hviid Rasmussen i 4 sæt. Nemlig 11/9, 11/3, 2/11, 11/7. Mark Pedersen fra Hvidovre blev slået i 5 sæt. Nemlig 2/11, 11/9, 10/12, 11/7, 11/9. Dog blev Nicolai Christoffersen fra Slagelse for stor en mundfuld. Her tabte han i 3 sæt med 7/11, 4/11, 7/11. Men nok til at gå videre som nr. 2 fra puljen. I kvartfinalen mødte Nikolaj Jeppe Sylvester Okkels fra Rosklide. Her måtte han overgive sig i 4 sæt med 7/11, 11/7, 5/11, 3/11.

Anders og Asger stillede også op sammen i double i Junior A rækken. De vandt 1 kamp og tabte 2, heraf en meget tæt 5-sætter kamp. Som nr. 3 i puljen gik de desværre ikke videre til slutspillet.