AF Sorø resultater ved stævnet ”Hos Peter Open”
4 ungdomsspillere og 2 seniorspillere har i weekenden deltaget i stævnet ”Hos Peter Open” i Holme Olstrup, hvor nr. 1 og 2 fra indledende puljer gik videre til slutspillet.
I Drenge B udeblev Faris Sabir desværre, men ikke med vilje. Der har af en eller anden grund været meget virvar omkring, hvilke rækker han var tilmeldt i. Jeg har selv på skift set ham skrevet på i både Drenge A, Drenge B og Drenge C. Det har været svært at finde rundt i.
Fairs deltog derimod sammen med Jeppe Hasselbalch i Drenge C rækken. Her vandt Faris 1 ud af 4 kampe i indledende pulje.
Jeppe blev nr. 3 i sin pulje og gik netop ikke videre. Han vandt 2 ud af 4 kampe i indledende pulje ligesom ham, som blev nr. 2, men grundet de indbyrdes regler trak han nitten.
I Junior B deltog Asger Lorenzen, som den eneste fra klubben. Ubesejret i indledende pulje gik han videre som nr. 1. Dog var Asger i problemer i en af kampene og nede med 0/2, så vi ham hive sig selv op ved hårrødderne og vende kampen til en sejr. Asger havde tidligere på dagen deltaget i Herre klasse 1 og skulle derfor også omstille sig lidt til Junior rækken. I semifinalen mødte Asger Mikkel Skovborg Andersen fra Ejby Btk, som virkelig har udviklet sig meget det sidste års tid og spiller på et godt og højt niveau. Her vandt Asger 3/2, hvilket han også gjorde i finalen. Med andre ord så vandt Asger alle sine kampe i Junior B og en fortjent 1. plads. Tillykke til Asger herfra.
I Junior A deltog Nikolaj Nexø Dahl og han gjorde rent bord ved at vinde samtlige kampe med 3/0 og BOM!!!, så var den 1. plads i hus. Flot og stort tillykke herfra til Nikolaj.
Asger og Nikolaj stillede også optimistisk op i Herre klasse 1, hvor loftet for rating er 2399 og spillede her nogle rigtig gode kampe. Der blev taget sæt fra deres træner Nicolai Nordahl, ligesom også Asger vandt 1 af sine kampe. Meget imponerende og godt gået.
I Herre klasse 4 deltog Martin Svendsen og Morten Sylvest(som altid). De er meget aktive på stævnesiden og det er godt at se. Martin blev nr. 3 i sin pulje efter ellers at have vundet 2 ud af 3 kampe ligesom dem, der gik videre som både nr. 1 og nr. 2, men grundet reglerne for afgørelse af placering måtte han tage til takke med 3. pladsen i puljen. Ærgerligt.
Morten blev nr. 2 i sin pulje efter at have vundet 2 ud af 3 kampe og vandt efterfølgende kvartfinalen med 3/0 og sidenhen semifinalen med 3/1. I finalen måtte Morten dog se sig slået af Frank Nielsen fra Tølløse med 0/3, men kunne tage hjem med en fortjent 2. plads i klassen.